Dyssekilde
Dyssekilde
Dyssekilde
Dyssekilde
Dyssekilde
Dyssekilde

Bolig til Salg/Leje

Hus til salg / leje
Helt unikt drømme-rækkehus med mange detaljer
Vi sælger vores drømme-rækkehus, som vi selv har tegnet og fået bygget her i Dyssekilde i 2009.
Hus til salg / leje
Hus til leje i julen og vinterferien
Lille træhus lejes ud.
Hus til salg / leje
Hus udlejes i julen
Solen 14, udlejes for perioden 21-28 december.
Hus til salg / leje
Lejlighed udlejes i julen
Hold jul i fred eller med familien.
Hus til salg / leje
Stort hus til leje i Vinterferien, uge 7
Nyd et inspirerende og åbent økohjem med klaver og udsyn i dejlige Dyssekilde
Hus til salg / leje
Har du en lejlighed i Kbh - og vil du bytte i et par år?
Jeg vil gerne bytte bolig med nogen fra København. Det drejer sig om en periode på 1-2 år.

Beslutningsprocessen

Den højeste myndighed i Økosamfundet Dyssekilde er medlemsmødet. Her har alle direkte indflydelse på de fælles beslutninger, og alle kan sætte punkter på dagsordenen.

Vi holder møder en søndag hvert kvartal, og her tager vi både de praktiske beslutninger om udstykninger og buget og de mere holdningsprægede og principielle om, hvor landsbyen skal bevæge sig hen.

Møderne er præget af masser af diskussionslyst, hyggelige kaffepauser og snak på tværs af boliggrupper og generationer. Alle medlemmer over 18 år har én stemme hver, og vi tager beslutninger ved simpelt flertal.

Bestyrelsen

På medlemsmødet i april vælger vi bestyrelsen, som består af 5-7 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. Bestyrelsen arbejder som de andre arbejdsgrupper ulønnet og blandt opgaverne er den daglige drift, kontakten til arbejdsgrupperne samt at sørge for, at medlemsmødets beslutninger bliver ført ud i livet. Vi forsøger så vidt muligt at have alle seks boliggrupper repræsenteret i bestyrelsen, og referaterne bliver trykt i vores nyhedsbrev Ugenyt.