Torup By
Torup ligger midt på Halsnæs omfavnet af Roskilde Fjord mod syd og Kattegat mod vest og nord. De nærmeste større byer er Hundested og Frederiksværk en håndfuld kilometer væk.
Landsbyens historie går tilbage til 1100-tallet, og i dag bor her omkring 300 mennesker, heraf over halvdelen i Økosamfundet Dyssekilde.
Masser af muligheder
Den lille landsby med den lange historie har udviklet sig meget de sidste 30 år. I dag er lilleskole, børnehave, forsamlingshus, kirke, café, butikker, bageri, kunstnere, selvstændige erhvervsdrivende og klinikker er med til at give landsbyen masser af liv.
Det samme er f.eks. den årlige bevægelsesfestival, kunst- og bogfestival, udstillinger, kurser og arrangementer, fodboldtræning, capoeira, stavgang, TaiChi/Qi gong, yoga, litteraturkreds, film-eftermiddage og meditation.
Foreninger
Alle kulturelle arrangementer og fritidstilbud bliver samlet i et program der udgives af Torup Kultur, og fungerer som fælles kalender og informationssted. Udover enkeltpersoner er det foreninger baseret på frivillige hænder, der står bag det alsidige kulturliv i Torup:
Torup Borgerforening – velkomstbrochure, foredrag og musik- og sangaftner.



