Bo i hjertet af Dyssekilde – tæt på strand, himmel og fællesskab
Solen 9A
Vi, Torben, Camilla og Elliot, lejer vores dejlige hjem ud i Økosamfundet Dyssekilde i Torup fra lørdag d. 4. juli til fredag d. 10. juli.
Huset er 130 m² i halvandet plan med stort køkken/alrum, 4 værelser, to dobbeltsenge og en skøn have. Her er højt til loftet, masser af lys og en rolig atmosfære.
Vores Maine Coon-kat Teddy bor også her. Han er kærlig og selvstændig og skal have lidt selskab, mens vi er væk. Haven og blomsterne må også gerne få en smule vand.
Der er kun 2 km til stranden, og Lynæs med havn, caféer og surfmiljø ligger tæt på. Lokaltoget gør det nemt at komme til og fra København.
Dyssekilde er et levende økosamfund med grønne stier, værksteder, fællesskab og masser af natur. Huset er et personligt hjem med kunst på væggene, bøger i reolen og plads til at slappe af.
Sengetøj medbringes, håndklæder og alt praktisk er til rådighed. Vi forventer blot en let støvsugning og rengøring af toilettet inden afrejse.
Pris: 4.500 kr.
Skriv gerne lidt om jer selv til:
torbenskjoldborgtgs@gmail.com
torbenskjoldborgtgs@gmail.com