Hus til salg
Hus i den økologiske landsby ved Torup, Økosamfundet Dyssekilde.
Hyggeligt, lyst og rustikt træhus fra 2004, bygget i bæredygtige materialer. Opvarmet med finsk masseovn og meget velisoleret og billigt i forbrug. Åbent til kip, udsigt til landsbymiljø. 76 m2 bolig med stort køkken/alrum, stort badeværelse, arbejdsværelse, et lille værelse og hems. Desuden 15 m2 væksthus i termoenergiruder og vindfang på 5 m2.
Pris 1.600.000,-
Man skal som ejer være medlem af økosamfundet, hvilket giver et væld af muligheder: Adgang til fælleshus med festsal, TV-stue, møderum, børnerum og gæsterum. Fællesarealer med køkkenhaver samt mulighed for medlemskab af fritidslandbrug til selvforsyning, traktor og andet fælles udstyr. Her er et fantastisk naboskab og masser af fælles aktiviteter. Det er et unikt sted for børn at vokse op, men osse et sted for alle andre aktive aldersgrupper.


